Vattenfall har tidligere modtaget VVM tilladelse til at opføre 36 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter, men tilladelsen blev ophævet og hjemsendt af både Miljø- og Fødevareklagenævn samt Planklagenævn i 2020.
Efterfølgende har Eurowind Energy A/S købt rettighederne til projektet og vi har nu søgt Aalborg og Vesthimmerlands kommuner om at opføre vindmøller ved Nørrekær Enge.
Projektet består af 40 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 180 meter, herudover ønskes der opsat batterier i området.
Der står i forvejen 13 eksisterende vindmøller ved kysten ud mod Limfjorden og de 40 nye møller, vil blive opstillet i 4 lige rækker under de eksisterende møller. Der vil være 13 møller i den første række, 11 møller i række 2, 10 møller i række 3 og 6 møller i den sidste række.
Sideløbende med Eurowinds projekt er der søgt om opstilling af et anlæg til solceller, og der vil blive kørt en fælles planlægningsprocess, dog vil hver teknologi blive behandlet som seperate ansøgninger ved en eventuel godkendelse. I området søges der også om opstilling af et biogasanlæg, men her vil der blive oprettet en seperat hjemmeside, planprocessen kører også som en seperat enhed.
Det fælles projektområde er på ca. 1600ha og der forventes at man kan udnytte op til 400ha til solceller
Energiprojektet ved Nørrekær Enge er derfor en væsentlig brik i udviklingen frem mod at realisere kommunens fælles energipolitiske mål.
Den forventede produktion fra vindmølleområdet estimeres til ca. 900.000.000 kWh/år svarende til forbruget i ca. 200.000 husstande (ved et gennemsnitligt forbrug på 4.500 kWh) med CO2-neutral strøm.
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.